Velkommen til Vesterby
TAB Vesterby er en boligafdeling under Taastrup Almennyttige Boligselskab, og er beliggende i området Torstorp i Høje-Taastrup Kommune.

Foto: SH Luftfoto
Bebyggelsen er opført i beton/mursten og tegltag i perioden 1991-1992, og består af mere end 30 forskellige boligtyper fordelt på 139 boliger i tæt/lav bebyggelsen, 122 boliger i etagebebyggelsen samt 28 ungdomsboliger i hovedbygningen på Vesterby Torv.
I nærområdet omkring bebyggelsen ligger der fire daginstitutioner, en skole, et ældrecenter og der er rige indkøbsmuligheder i indkøbscenteret City2, hvor der også er restauranter og biograf.
GENVEJE:
NYHEDER:
Indkaldelse til afdelingsmøde
Den endelige indkaldelse til afdelingsmødet den 24. januar 2012 kl. 19.00 er på vej til alle vores beboere. På afdelingsmødet skal der i år tages stilling til kattehold og ændring af parkeringsforhold. Hold øje med postkassen og kom til det årlige afdelingsmøde.
12.01.2012
Flotte luftfotos af Vesterby
I sommers fik Vi hos SH Luftfoto lavet en serie flotte luftfotos af Vesterby. De er nu blevet hængt op i selskabslokalerne og på ejendomskontoret, og du kan se alle billederne under Fotogalleri her på hjemmesiden.
12.01.2012
Følg med i grundejerforeningen
Vesterby er, sammen med de tre andre almene boligforeninger, en række andelsboligforeninger og ejerforeninger, også med i grundejerforeningen Torstorp. På deres hjemmeside er der mulighed for at følge med i deres arbejde. GF Torstorp
14.11.2011
Hjemmeside stadig godt besøgt
Siden har stadig stigende antal besøgende. Foreløbigt er antallet steget med 15 % til 127 unikke besøgende om måneden, som tilsammen i oktober måned besøgte siden 188 gange.
31.10.2011
