Ordensreglementer mv.

Når man vælger at bo i et almennyttigt boligselskab, så vælger man samtidig at underlægge sig de demokratisk besluttede regler, der gælder for bebyggelsen.

De regler der er valgt at gælde for bebyggelsen, er lavet for at alle beboerne kan leve og færdes i god ro og orden i en bebyggelse og dens omgivelser, og for at vise størst muligt hensyn til hinanden.

I TAB Vesterby gælder der bl.a. følgende regler:

Ordensreglement
Regler om råderet
Vedligeholdelsesreglement
Vedligeholdelsesstandard

Du kan også finde ordensreglementet direkte her på vores hjemmeside (se nedenfor)


ORDENSREGLEMENT

Som udgangspunkt for ordensreglement er den generelle holdning, at alle skal være tilfredse med at bo i Vesterby. De her nævnte forhold skal derfor ses som eksempler og henvisninger, til hvordan man bedst muligt kan bibeholde godt naboskab:

Larm og lyde

Symaskiner og lignende der kan medføre støjgener, skal anbringes på et underlag, der dæmper støjen mest mulig. Boremaskiner og andre støjende processor må benyttes således:

Hverdagekl. 9 - 19
Lørdagekl. 10 - 16
Søn- og helligdagekl. 10 - 13

Musikafspilning via instrument(er) eller radio/plade/bånd skal foregå, så det ikke er til gene for de øvrige beboere.

Leg på trapperne er ikke tilladt.

Af hensyn til lyden fra afløb bør badning normalt ikke foregå mellem kl. 23 og 6 morgen.

Boligens vedligeholdelse

Det påhviler beboeren at holde den indvendige del af boligen ved lige.

Skader og uheld på boligen skal for at sikre udbedring, hurtigst muligt meldes til ejendomskontoret.

Bebyggelsen er glas- og kummeforsikret under ét.

Husdyr

Det er ikke tilladt at holde husdyr, der gives dog tilladelse til indendørs kattehold ! (regler herfor kan indhentes på ejendomskontoret) ! samt små burdyr som fisk, marsvin, undulater og lignende (som ikke via larm eller lugt er til gene).

Færdsel og parkering

Færdsel i området bør ske i roligt tempo, for at sikre legende børn. Det er ikke tilladt at benytte motorkøretøjer på stier og fortove.

Parkering af motorkøretøjer skal ske på de afmærkede p-pladser.

Affald

Husholdningsaffald skal placeres i containerne i skralderummene (og glasbobler), sorteret i papir, glas og øvrigt affald.

Have affald kan afleveres til kompostering, på materialegården i de opslåede åbningstider.

Haver og indgangspartier

Det er beboernes ansvar, at haverne og indgangspartierne er ren- og vedligeholdt. Hækkene skal holdes og klippes, herunder skal hækkene holdes fri for ukrudt så de er i stand til at gro. Hækkene må maksimalt være 1,8 m over terræn.

Træer og buske, plantet i haven, skal holdes i en sådan størrelse, at de ikke er til gene for naboerne.

Læhegn skal placeres, så de ikke er til gene for naboerne, men de må ikke være højere end 1,8 m over terræn.

Flagstang eller andre effekter så som lysthuse, lætage og drivhuse må ikke opsættes. Markiser må opsættes efter regler som kan indhentes på ejendomskontoret.

Indkøbsvogne

Hvis indkøbsvogne medbringes til Vesterby skal de placeres på et af afdelingsbestyrelsen anvist sted.

Ansøgninger

Det kræver tilladelse at installere opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler samt læhegn, da der findes tekniske specifikationer, som skal overholdes.

Disse ordensregler bliver i tvivlsfælde fortolket af afdelingsbestyrelsen.
Således vedtaget på afdelingsmødet den 28. oktober 1993.
Redigeret på afdelingsmødet den 23. oktober 1996, 28. januar 2004 og erstatter tidligere omdelte reglementer.

Hent ordensreglementet her (PDF-fil)